Skammel i frisk træ

Træet min skammel er snittet i kommer fra en kæmpe rødbøg som har stået ved mit barndomshjem indtil begyndelsen af marts i år.

Det var lysten til at eje noget, som var lavet af dette specifikke træ, der var drivkraften til at arbejde i frisk træ.

  Skamlen er blevet en meget personlig ting - det har været vigtig for mig, den blev flot bearbejdet.

De to stykker træ som skulle bruges til skamlen er nøje udvalgt - to stykker af en retvoksende gren uden sidegrene. Stykkerne var 40-45 cm lange.

Jeg brugte en økse, en kile og en plastmukkert til at kløve stykkerne med. Jeg har kløvet i en firekløvning for at få fine rette hjørner til både sprosser og ben. 

Træet (rødbøg) var hårdt at kløve men det lykkedes mig at kløve igennem kernen først og dernæst igennem "lynlåsen", den mørke linje som ses på billedet ned igennem træet.

Sprosserne, som skal tørre inden de skal samles med benene i frisk træ, snittede jeg på snittebænk med båndknive.

Der drejes tapper med tapbor. Hjørnerne af sprosserne snittede jeg til, inden jeg drejede tapper. Jeg brugte et mindre tapbor til de små sprosser.

Sprosserne inden de blev tørret i ovn ved 50 grader.

Sprossernes størrelse blev til dels afgjort af de kløvede træstykkers størrelse både med hensyn til længde og bredde - men blev også inspireret af det gyldne snit og fibonacci tal: 3 5 8

For at få et let udtryk valgte jeg at placere sprosserne 1/3 del nede. Se tegning.

På trods af enkelte stykker som var lettere uregelmæssige - var de kløvede stykker til benene så lige, at det "kun" tog en dag, at snitte dem til med snittebænk og båndkniv. De kløvede stykker flækkede langs fibrene og styrken i træet bevares når der snittes langs fibrene.
Jeg har valgt at bibeholde de skarpe kanter - det giver et mere grafisk stingent udtryk.

Skitser af skammel - placering af sprosser.             De færdige bens naturlige skævhed udnyttede jeg og det viste sig at de parvis var lige skæve. De øverste 18 cm var vinkelret - på den måde kom afstanden til at passe til sprosserne.

Jeg målte nøje tapper og bor inden jeg borerede huller med søjleboret. Ydermere blev flere at hullerne boret i en vinkel - flere af sprosserne var lidt skæve.

De bredeste sider samlede jeg først - på trods af teknikken tørt træ/frisk træ (se Skolen i skoven) valgte jeg at bruge lim - desuden måtte jeg også bruge et par høvlespån til de tapper som var for små.

Jeg valgte - på grund af ønsket om et stringent udtryk - at montere sprosserne på den korte side ud for sprosserne på den lange side. Det betød at jeg borede en del af tapperne væk - det kan muligvis gøre skammelen indre stærk. Til slut spændebånd - indtil limen tørrer. Det vil tage benene på skamlen en måned at tørre og derved stramme sig sammen om tapperne.

Jeg har valgt at flette sæde med papirgarn; som med arbejdet i frisk træ var det en teknik, jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med. 

Jeg flettede det meste af sædet men besluttede at pille det hele op igen. Efter timer på Youtube, hvor jeg nøje granskede teknikken, besluttede jeg at gøre papirgarnet vådt og fokusere på at bearbejde hver eneste hjørne. 

Udover klemme - til at bevare spændingen - allierede jeg mig med en lille hammer og en maler pind - det er en hjælp at banke snorene på plads efter hver fjerde omgang : det er vigtigt at have rette hjørner.

                                                                     Første forsøg

Her ses en tre-splejsning som blev til en fem-splejsning - den holdt simpelthen bedre.

Jeg må indrømme, at sæde fletning med papirgarn er noget af det sværeste at få rigtig pænt - og ja det tager det meste af en dag for en uøvet person som mig. 10 timer for en nybegynder - 45 min. for en øvet. 

Første skitse til hynden ændrede jeg til et mønster med så få synlige sømme som muligt. Materialet er lysegråt hør. Et nøgternt materiale - opmærsomheden fra den lyse skammel stjæles så lidt som muligt. Monterings hynden er fyldt med uld-rester. Jeg har valgt at holde mig til forholdmæssigt ubearbejdede natur materialer: Træ, papirgarn, hør, bomuld og uld. En enkelt lynlås er dog sneget sig ind. 

Monteringspuden fyldes med ubehandlet fåreuld.

Rejsen begyndte med en æstetisk oplevelse  og sluttede med en æstetisk funktionel skammel. Udtrykket er ikke kun bestemt af funktionalitet. Der er taget mange æstetiske valg løbende i processen.  Teknikkernes oprindelse har dog i høj grad været brugt af funktionelle hensyn. At slippe for at slæbe tungt træ hjem ved at fremstille møblerne på stedet er funktionelt. Skamlens æstetiske udtryk- det rå træ kun bearbejdet med båndkniv og samlet uden lim- er funktionelt. Men synet, lugten og følelsen af det friske træ som lader sig formgive med enkle metoder er en æstetisk oplevelse.

Med hensyn til målgruppe er jeg utrolig glad for min nye skammel, den passer så fint ind i vores hjem. Det viste sig at jeg var den i familien som havde bedst plads til den - jeg var dog ikke den eneste som var følelsesmæssigt investeret i fældningen af rødbøgen. Den følelsesmæssige æstetiske oplevelse var drivkraften i mødet med modstanden fra materialerne - det var en absolut nødvendighed at bevare noget af bøgen i mit liv.

Åben skole – vægtæpper

Vi har i vores åben skole-opgave taget udgangspunkt i Designmuseet.

Designmuseet beskæftiger sig med dansk design gennem tiden. Museet har også særudstillinger med f.eks. design fra andre lande (kulturer). Designmuseet kan være en øjenåbner for eleverne, i forhold til hvad design kan være - alt fra en skraldespand, en plakat, en beklædningsgenstand til et bord.

 

Hvad kan Håndværk og design bidrage med til designmuseet?

Inden for konceptet åben skole er der både tale om, hvad verden uden for skolen kan bidrage med i forhold til undervisningen i håndværk og design, og der er også fokus på hvordan håndværk og design kan bidrage til forskellige institutioner og virksomheder. Der er tale om en vekselvirkning hvor begge parter bidrager.

Håndværk og design kan bidrage til designmuseet på måder, hvor eleverne kommer til at interagere med institutionen i stedet for kun at være passive betragtere.

Eleverne opnår ved at deltage i produktion af fx vægtæpper, at de får en viden, som de selv har erfaret ved selv at designe og fremstille vægtæpper. Derved opdager eleverne, at de ikke kun er betragtere af verden men også deltagere og bidragere. Ydermere vil det at fremstille kultur- og designprodukter, som indgår i en oplevet kontekst, sætte elevernes eget liv ind i en kontekst, hvor de oplever at være en del af noget større uden for dem selv. På den måde er der i Hammerhøjsk forstand, tale om en selvoverskridelse mod noget større end en selv. Det vil bidrage positivt til elevernes selvopfattelse og deres oplevelse af at kunne bidrage til det eksisterende samfund.
Folkeskolensformålsparagraf:
"Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle."

Glæden for designmuseet ved at åbne sig op for input fra eleverne, er at deres samling af designobjekter og kunsthåndværk, bliver sat ind i en levet nutidig kontekst. Designmuseet har i mange år haft tradition for at udstille forskellige nutidige designeres arbejde. Det kunne være muligt at aftale med museet at eleverne udstiller deres processer og færdige produkter i et rum i forbindelse med en udstilling. Hvis det ikke er muligt kan vi på skolens bibliotek eller i en aula udstille elevernes produkter.

Undervisningsforløb i håndværk og design

Klassetrin: 5. klasse

Varighed: 7-8 undervisningsgange

Mål:

• Eleverne kan væve med forskellige bløde materialer.
• Eleverne kan afprøve materialer og teknikker inden for vævning.
• Eleverne kan fremstille et vægtæppe efter egne skitser.

Tegn på læring:

1. Jeg kan finde inspiration i min   egen hverdag
2. Jeg kan finde inspiration i en udstilling af moderne/nutidige ting
3. Jeg kan tegne en skitse af min inspiration

1. Jeg kan tegne skitser af ideerne til mit vægtæpper, med hjælp fra min makker/lærer
2. Jeg kan selvstændigt tegne skitser og udvikle ideer
3. Jeg kan samarbejde med min makker om ideer til et vægtæppe

1. Jeg kan afprøve forskellige væveteknikker som er blevet vist af læreren
2. Jeg kan selvstændigt finde på andre måder at væve på
3. Jeg kan selvstændigt udvælge hvilken væveteknik som passer til min ide.

1. Jeg kan væve et vægtæppe med hjælp fra min makker og læreren
2. Jeg kan selvstændigt væve et vægtæppe
3. Jeg kan vise andre elever, hvordan man væver et vægtæppe.

Forløbsbeskrivelse:

1. Undervisningsgang – Introduktion til emnet inden vi tager afsted på museet. Introduktion til teknikken, vævning. Afprøvning af teknikken med forskellige materialer så som stofrester, garn mm.  

2. Undervisningsgang – Eleverne skal på tur til designmuseet. Eleverne skal gå rundt og udvælge tre tæpper, som de finder inspirerende. De skal tage billeder af dem og gemme dem senere arbejde når vi kommer hjem  De skal også lægge mærke til hvordan de forskellige tæpper og andre objekter er udstillet. De er delt op i makkerpar.

3. Undervisningsgang – Hjemme igen skal eleverne undersøge de tre udvalgte tæpper med fokus på hvilke farver, materialer og teknikker der er anvendt.

4. Undervisningsgang - Eleverne skal lave deres eget vægtæppe over de næste undervisningsgange. Denne undervisningsgang har fokus på idégenereringen og at udføre skitser.

5. Undervisningsgang - Idéafprøvning og produktfremstilling. Eleverne skal undersøge og vurdere, hvilke materialer der passer til deres vægtæppe ift. deres skitser. Skal det være tyndt garn eller tykke stofstrimler for at få det ønskede udtryk? Eleverne går i gang med at fremstille deres vægtæppe.

6. undervisningsgang - Produktfremstilling. Eleverne arbejder med egne vægtæpper. Læreren laver gruppeevaluering med 3-4 elever ad gangen - Hvor langt er I? Hvilke udfordringer står I med, eller har I stået med? Hvordan kom I videre? Eleverne og læreren hjælper med at finde løsninger.

7. undervisningsgang - Færdiggørelse af vægtæpper

8. undervisningsgang - Tæpperne udstilles på Designmuseet eller hænges op på biblioteket. I forskellige montre vil eleverne udstille eksempler fra arbejdsprocessen. (kilde: dannelse nu med ting)

Vi holder fernisering for forældrene eller de andre 5. klasser der serveres saftevand og kage bagt af forældrene. Eleverne kan stå ved deres vægtæpper svare på spørgsmål om deres arbejdsproces og produkt.

Alt efter behov kan forløbet forlænges med én eller flere undervisningsgange til produktfremstilling. Vægtæppernes størrelse, elevernes niveau og fordybelsesevne er bl.a. med til at afgøre, hvor lang tid forløbet tager.

Didaktiske overvejelser omkring forløbet:

Vi vil gerne have at eleverne opnår viden i forhold til forskellige væveteknikker, inden de selv skal i gang med at arbejde med den. For at kunne arbejde med vævning og eksperimentere det, kræver det en viden inden for emnet. Besøget på museet skal udvide elevernes horisont ift. teknikker og æstetisk udtryk.

Forløbet giver mulighed for at differentiere i niveau i forhold til det produkt som eleverne skal udforme. Der er forskellige teknikker, nogle lettere end andre som kan bruges og eleverne må selv vælge hvilke de vil benytte.